Pigerøven…Uden Filter!

Jeg hører til den kategori af mennesker, som tror på at man er sat til på denne jord for at lære. For at udvikle sig. Der er sjældent noget, som er overladt til tilfældighederne.  I dag konkretiserede veninde det perfekt i telefonen. Hun havde mødt den dejligste mand. Han havde været god for hendes selvtillid (måske endda selvværd!?).  Han er den første, som gennem lang tid, har vækket noget i hende. En interesse. Der fandtes dog bare et lille, bitte, mini problem. Manden har allerede en kæreste. DAMIT. Det var nedslående for hende. Men hun var alligevel glad for at have mødt ham. For han havde vækket noget i hende, som hun ikke havde mærket længe. Følelser. Han viste hende, at hun måske alligevel savnede noget. At der også er et andet liv.

I dag er det for første gang gået op for mig, hvorfor jeg skulle møde en bestemt person af det modsatte køn. Det har været vanskeligt for mig at gennemskue. Men summa summarum er at han tvinger mig til at reflektere over min normative måde at leve på. Han får mig til at huske på essensen i mig selv. Og han prikker til min nysgerrighed overfor en helt anden, og skræmmende verden. En verden, som jeg ikke selv ønsker at deltage i. Men en verden, som måske er værd at undersøge.  Jeg ved ikke, hvor denne specifikke relation ender henne. Selvom jeg dog har en lille anelse. Jeg har en anden veninde, som er fantastisk god til at få mig til at reflektere over netop dette aspekt; meningen med mødet mellem mennesker og situationer. Og hun konfronterer mig, når hun mener at jeg smider min energi i grams til alle og derfor ikke passer godt nok på mig selv. Hun har nogle skønne metaforer, som altid udfordrer min visuelle verden på en måde, som smider min – sommetider - statiske holdning helt ned i knæ. Jeg er overbevidst om at man møder mennesker, som det er meningen man skal møde. Jeg tror som sagt ikke der er særlig meget, som er helt tilfældigt. Det er ikke altid at jeg kan gennemskue fra begyndelsen, hvad jeg skal lære. Men ofte, når jeg kigger i bagklogskabens retning, så får jeg alligevel klarhed over, eller om ikke andet et glimt af, hvad jeg lærte og hvorfor det skulle læres. Det er sjældent man forstår grunden med det samme. Men ikke desto mindre så findes den, hvis du undersøger den længe nok. Derfor mener jeg det må handle om, hvordan vi forholder os til de situationer og andre mennesker som (måske) bringer det samme tema med sig. Et tema, der kan køre som et konstant beat i baggrunden, men skriger højere og højere, indtil du stopper op, reflekterer og indser det, som du ikke så i første omgang.    

For nogle dage siden skrev veninde til mig at jeg skulle skrive i min blog igen. For hun manglede at blive underholdt. Så af respekt for veninde, som ved at banke løs på sin telefon illustrerede at hun tævede mig, har jeg nu skrevet et indlæg på min blog.

Men hvad mon december måned har bragt til Pigerøven? Og hvad har hun lært (hvis hun altså overhovedet har lært noget som helst)?  The highlights bliver opsummeret (jeg er så stor en FAN af punktopstilling).

1. Et (nyt) bartender arbejde. Valgte ellers et cafe arbejde fra i september måned, fordi jeg havde for travlt med mit fuldtidsarbejde. Læring: Det er mig fysisk umuligt kun at have et styks arbejde.  Jeg skal helst også fylde mine weekender op med arbejde. Afslapning er en opreklameret luksusvare (tror jeg vist nok).

2. En tøse - julefrokost, som indeholdte et styks lækkert undertøjsmodel, der shakede fantastiske cocktails til os. Mens der sad 8 små fnisende tøser på hele den ene side af spisebordet (ganske naturligt – og meget indiskret), fordi det var her man havde den bedste udsigt til bartenderen (fik jeg sagt, at det var et styks lækkert mandfolk?). Nu er bartender sandsynligvis også blevet traumatiseret for livet af alt for mange detaljerende historier om diverse kiksede scoringer(undskyld, hvor blev filteret af!?). Men bartender har nu 8 tøser, som sine nye venner på facebook. Jeg lærte meget den aften. Så tager lige en lille opremsning. Første læring: Når man tager billeder af hinandens buttcrack (og af bartenders) i en piv fuld tilstand, så ser det ikke nødvendigvis lige så godt ud på facebook dagen efter.  En buttcrack er IKKE lækker (helloooo Al Bundy). Men det er hamrende, fuldstændig, latterligt skægt at tage billeder af (Kvinder kan også være meget primitive). Anden læring: En tøse - julefrokost når pludselig nye højder på et dansegulv, når lækker mandlig bartender kigger på. Tredje læring: Der er faktisk nogle mænd, som knalder i takt til Sades ”Smooth operator”. Så knaldet har måske taget 3 minutter - alt efter, hvor lang tid sangen tog!? (kan det/burde det ikke forbydes!?). Fjerde læring: Der er sikkert en hel masse andet, som jeg også har lært den aften. Men som ikke kan huskes i alkoholens rus. Jeg husker i hvert fald svagt noget med en såkaldt dansetrusse, som var top emnet hele aftenen.

3. Gensyn og skriverier med flere gamle venner og veninder. Læring: Facebook er et site hvor man add`er, poker, kaster med snebolde, tester m.m. Jeg forstår ikke andet end det er et stort, meningsløst og skønt tidsfordriv. Halleluja!

4. Jeg er blevet inviteret på tre dates med tre forskellige fyre. Den ene en gammel kending, som ellers aldrig har udtrykt interesse for mig tidligere. Den anden var en af tre fyre, som veninde og jeg havde det skægt med ude på dansegulvet i løbet af en nat. Jeg troede alle tre var homoseksuelle (hvilket pigerøven uden filter selvfølgelig måtte fortælle til fyrene) indtil en af dem spurgte om mit telefon nummer. Blev så overrasket at jeg skrev nummeret med en kuglepen på hans arm.  Den sidste fyr var en, som så rigtig sød ud. Problemet opstod dog, da han begyndte at snakke. Han fik aldrig mit telefon nummer, men derimod en høflig afvisning. Læring: Jeg er åbenbart også blevet kræsen med selve den måde en mand kan snakke på (er der andre, som har det på samme måde?).  Og min gay radar er vist alligevel ikke så god, som jeg går og bilder mig selv ind.

5. Endnu en af de årlige tøse – julefrokoster, hvor mænd aldrig er et uudtømmeligt emne. Og Thomas Helmig altid vil være et hit nu, i morgen og for altid. Læring: Et skinneben kan stadig være hævet, bulet og blåt 14 dage efter et lille og elegant fald ned af trappe. Denne julefrokost med disse tøser giver faktisk hvert år nogle sindssyge skrammer. Næste år dukker jeg sgu op med en rustning på.

6. Et par møder (og en hel masse skriveri) med Mr. K, som er alt andet end fornuftige. Men ganske dejlige med undtagelse af de gange, hvor jeg også forbander ham langt væk. Læring: Jeg har såmænd ikke lært andet end jeg nu skal betale for MEGET dyr middag til veninde, fordi jeg har en rygrad af en regnorm, når det omhandler ham. Jeg vender tilbage når, og hvis jeg lærer noget som helst.

7. En juleaften som bragte en sprængt and og soja sovs med sig til stor underholdningsværdi for både min onkels kone og mig (håber også de andre kunne se det skægge i det). Læring: Min onkels kone skal ikke drikke rødvin, mens hun laver sovs. For en smag af soja sammen med and er ikke en særlig fornuftig sammensætning. Desuden skal det være forbudt for mig, at have en fjerkræsaks i hånden nogensinde igen. For trods det faktum at de andre sagde man ikke kunne ødelægge anden, så sprang jeg den alligevel i atomer (Pigerøven kan en ting eller to med en saks). 

8. En bytur med de nye kollegaer, som startede kl. 03.30 om morgenen efter en endt vagt. Turen endte med et stk. fuld pigerøv i gang med at trimme en fremmede mands skæg ude på hendes badeværelse kl. halv otte om morgenen, fordi hun havde nævnt at der var lidt for meget vildmand over ham. Aftalen var, at skægget skulle trimmes – og intet andet. Det betød også, at sex ikke ville være en mulighed. Vildmanden sagde at det var helt okay for ham.  Læring: Sene byture, som indeholder mange shots giver fandes mange tømmermænd dagen efter. Samt et stk. trimmet (kun lidt skævt klippet) prøvende mand i seng, som kommer med det helt naturlige spørgsmål, man stiller alle fremmede kvinder når de ikke har lyst til sex ”Er du frigid?” (der blev svaret med en latter).  

9. En nytårsaften. Ved helt ærligt ikke, hvad jeg skal tilføje her. Andet end den var hyggelig, anderledes, skæg og mærkværdig. Har et enormt ambivalent forhold til nytårsaftener. Man forlader det gamle år, og indtræder i det nye. Bliver både nostalgisk og glad. Ved aldrig om jeg skal grine eller græde, når klokken er slået tolv. Men uanset hvad er det altid spændende at se, hvad det nye år bringer af gode, sjove, pudsige, tarvelige, hyggelige og dejlige stunder. Man kan aldrig forudse det – og mit eventyrlysten gen elsker det faktum. Så til alle jer, fra mig. Jeg håber dette år vil være fantastisk på godt og ondt. Græd, men græd når det nødvendigt. Lær, men lær godt. Skab jer, men skab jer godt. Grin, og grin meget. Smil til verden, og smil bredt. Og gør alt på den fede måde. Jeg dømmer hermed 2008, som det år, hvor ønskerne bliver opfyldt!  

Hvis du endnu ikke er faldet i søvn, vil jeg bare fortælle at jeg nu er tilbage på bloggen. Men det har været en begivenhedsrig december måned, som har givet alt for lidt tid til skriveriet.  

Jeg tabte væddemålet/overholdte ikke kontrakten. Jeg skrev to dage før kontraktens udløb, eller rettere sagt, der sendte jeg et kys over msn. Nu skylder jeg dyr middag til veninde. Arg. Jeg er ikke rigtig klog. Og for helvede jeg fik ingen gang noget godt ud af det. Andet end han sendte et kys tilbage med det samme, men stadig ikke tager  - og følger op på  -”Vi skal ses” initiativet. Vi skriver en masse sammen, men vi ses ikke. Det skal afsluttes. Tager allerede tilløb til at alt bliver slettet. For NU er jeg træt af mixede signaler og mine tilhørende tanker. Jeg tror ikke længere jeg kan flyde med det hele. Det er alt for besværligt for en som mig. Jeg må gå efter en mere simple living i forhold til det modsatte køn.

I øjeblikket bliver mit telefon nummer givet til højre og venstre. Ved ikke helt, hvad som går af mig. Men fortidens mænd “dumper” ind. Det er ikke gamle flirts. Men der er alligevel et eller andet over det. Nogle inviterer sig selv til kaffe. Andre opfordrer til at mødes i weekenden. Og en opfordrer til sex. Jeg gør ikke andet end at give mit telefon nummer tilføjet med et “Ja, måske skal vi mødes”. Jeg kan ikke helt finde ud af hvilken kategori jeg befinder mig i på nuværende tidspunkt. Mrs Player? Eller bare Mrs Naiv? For regner med, og håber på, at fyrene bare vil mødes i venskab (altså lige med undtagelse af sidste sex tilbud). Hmm…

Måske, hvis jeg skal være helt ærlig, handler det hele om at jeg er lidt skuffet over at jeg ikke har hørt mere fra Mr. Complicated akai Mr. K!? Omvendt kan jeg vel ikke tillade mig at være for skuffet, da jeg trods alt ignorerede tidligere invitation fra ham, eller kan jeg?? Nå men uanset hvad er det en meget ambivalent følelse. Gid han skriver. Gid han ikke skriver. Hmm…

Der er mange “hmm”. Jeg ved ingenting. Følger stadig bare med. Flyder i vandet med et belastende lod om min fod. Kontrakter kan sommetider være meget belastende, trods deres mærkværdige formål.  

Vil lige sige, at kontrakten ikke kun er belastende. For tidligere i dag var jeg nærmest lettet - og glad for at havde indgået den med veninde.

Det er sgu dejligt, du har sådan en god familie. Tosset – men god! Det var en kommentar min veninde skrev til mig på msn i går aftes, efter jeg havde fortalt, at jeg havde været en tudemarie i en telefon samtale med min onkel. Da han havde fortalt mig, at de (hans kone og ham) ville købe julegave til mig. Og jeg i denne henseende ikke ville blive betragtet som de andre voksne i familien, som i år ellers ikke giver hinanden gaver. Jeg ved godt, hvorfor de gør det. Min mor er død. Og derfor synes mine onkler, at de skal sørge ekstra meget for mig. Jeg blev meget rørt og kunne næsten ikke snakke til sidst. Det kom bag på både min onkel og mig selv, at jeg reagerede sådan.  Min onkel har heldigvis sådan en humor, at han stort set kan få alle tårer til at forvandle sig til grin. Midt i mine tårer sagde han tørt, at jeg ikke behøvede at græde over det. Og hvis jeg fortsatte, så ville de give mig en pakke kleenex og kiks i julegave. Jeg stoppede med at græde og begyndte at grine i stedet. Men fanme ja. Jeg har en tosset, men god familie. HELDIGVIS! ;) 

I går gik jeg og brokkede mig til veninde over at kompliceret mand umiddelbart ikke vil se mig - og konstant sender mig mixede signaler. Hvilket var en af de store årsager til at kontrakten måtte indgåes. Allerede kl. 22 havde jeg fået en sms om jeg ikke kom ud til ham. Det er jo (fanme, pis, lort) simpelthen typisk. Sommetider er jeg overbevist om, at mænd har en radar som bipper, når kvinden er på vej væk. Her bliver fiskestangen straks hevet frem, så kvinde stadig bliver holdt til ilden lidt endnu. Jeg opdagede (heldigvis) først sms efter midnat. Det kan blive en meget laaang uge, når jeg ingen gang kan sende en kæk lille sms tilbage.  Jeg har godt af det. Det samme har han måske også .

I øjeblikket er jeg på en seriøs jagt efter manualen. Manualen på mænd. For veninde og jeg er endnu, endnu engang blevet enige om at mænd findes i en absolut uforståelig kategori for sig selv (hvorfor er det egentlig så svært for mænd og kvinder, at snakke det samme sprog?) Veninde og jeg blev også enige om, at hvis vi nogensinde fandt sådan en manual, så ville den helt sikkert blive til “The Holy Bible”. Ingen tvivl om det. Vi endte med at indgå en kontrakt med hinanden, som kan gøre lidt nas på os begge. Det skete i en erkendelse om, at det nok vil tage en evighed at finde den mandlige facitliste (hvem melder sig til opgaven? Anyone??). Vi må ikke skrive til de komplicerede ”Nu vil jeg dig. Nu vil jeg, dig ikke. Nu vil jeg dig. Nu vil jeg dig ikke” mænd (vi har en hver) i en uge. Jeg er klar over, hvad I tænker. Men en uge kan sagtens føles som en evighed, når man har rastløse fingre, der er ustyrlige i forbindelse med både en computer og telefon. Og jeg vil også lige tilføje en ekstra lille detalje. Hvis mændene skriver til os må vi ikke svare dem. Hvilket, for mit vedkommende, bliver den sværeste del i kontrakten. Man kan jo spørge sig selv om, hvorfor vi indgår sådan en kontrakt og så kun en uge!? Måske, fordi vi kan? Og vi trods alt har så meget selvindsigt at vi ved, vi ikke ville kunne overholde kontrakten i længere tid. Derudover så er jeg en stor fan af kontrakter. De er nemlig med til at disciplinere den rygrad af en regnorm, der sommetider dukker frem i mødet med det modsatte køn. Sidst, men ikke mindst så er vi vist heller ikke helt normale. Derfor har vi stillet en DYR middag på højkant, som man bare ikke vil tabe. Så kontrakten må overholdes, indtil den udløber søndag den 16. december kl. 15.19.

P.S. Jeg ved godt, at jeg (igen) forsømmer bloggen. Men livet går lidt hurtigt på en meget mærkværdig måde. Så ved ikke rigtig, hvor jeg skal starte eller ende henne.

Marie tvang sig selv til at åbne øjnene. Hold kæft, hvor var det bare en syret drøm. Gad vide, hvor alt det med X – Alex og X – Mads var kommet fra? Hun forstod ingenting. Hun var åbenbart faldet i søvn igen, efter hun var kommet i tanke om hendes uoverskuelige situation efter julefrokosten. Og hun havde stadig ikke fundet ud af, hvilken seng hun lå i nu. Hun var helt i tvivl om det også havde været en drøm eller der virkelig havde været en fyr, som havde visket i hendes øre at han ville komme tilbage indenfor en times tid. Og han havde vist også sagt tak for god sex? Lige pludselig fik Marie det dårligt. MEGET dårligt. Men hun blev nødt til at finde hendes telefon. Det var vigtigt. For hun kunne ikke lade være med at spekulere over om det virkelig var sandt at hun skulle redde sin nye Apple – mobil fra diverse fordøjende varer. Eller om det bare var den syrede drøm igen. Måske var hun så heldig, at hendes mobil telefon lå pænt i hendes taske. Hun kiggede rundt i lokalet og fandt hendes taske. Marie kravlede ud af sengen for at tage den. Hun kiggede ned i den. HELDIGVIS. Telefonen lå i tasken. Og den viste 6 ubesvarede opkald og 5 sms´er. Det kunne hun ikke rumme lige nu. Det måtte blive senere. Marie kiggede ned af sig selv og konstaterede at hun stadig havde sin lækre top på fra i går. Åh nej, var der ikke noget med at hun havde været i sit eget selvfede, kække hjørne - og fortalt regnskabsmanden at han aldrig ville finde en pige, lige så lækker som hende med en lige så lækker top? Marie skyndte sig at tage sine bukser på. Hun tog sin taske og åbnede forsigtigt døren. Hun håbede ikke på at der var nogen hjemme. For hun vidste stadig ikke hvem, hun så ville møde. Der var helt stille i lejligheden. Ingen var hjemme. Ingen billeder. Marie løb alt hvad hun kunne ud af lejligheden. Da hun kom ned på gaden vidste hun at hun var i København, men ikke hvor. Nu skulle hun kaste op. Men der var alt mange mennesker på gaden. Hun kiggede febrilsk rundt for at finde et diskret sted, hvor hun kunne tømme sin mave. Det var tæt på umuligt. Og inden hun så sig om, stod der er en grim stråle ud af hendes mund, som hun ikke kunne stoppe igen.

Næsten hver morgen tager jeg bussen, som kører ind forbi rådhuspladsen. Og hver gang stopper jeg med at læse i Urban, når jeg ankommer dertil. Jeg kigger altid nysgerrigt ud af vinduet i håbet om at jeg får et glimt af ham. Avismanden. Jeg er dybt fascineret af ham. For det er sjældent man ser, så stor en begejstring og engagement – og så for at dele gratisaviserne ud. Og ikke nok med at han deler aviser ud, men han deler også kys og knus ud til de forbipasserende cyklister.  Samtidig med at han smiler over hele ansigtet og danser rundt til den musik, der spiller på hans ghettoblaster bag ham.  Det er et skønt billede at have med sig hver morgen. Andre af hans kollegaer har prøvet at følge med ham senere. Al ære og respekt for deres noble forsøg. Men det er ikke det samme. De kan ikke på samme måde, som Avismanden overbevise andre om, at det er HELT naturligt at sprede god energi omkring sig.

For ikke så forfærdelig lang tid siden, sad jeg som sædvanlig og stirrede ud af vinduet i bussen, mens jeg fulgte med i avismandens fantastiske uddeling. Pludselig kiggede han på mig, hvorefter han straks sendte mig et kys gennem luften.  Det fik mig til at grine højlydt i bussen. For nu havde han for første gang opdaget mig i at studere ham, i hans arbejde.  Jeg kender ham ikke. Og jeg kommer sandsynligvis heller aldrig til det. Hvorfor er det så lige jeg vælger at skrive om ham, kunne man spørge? Jo, det skal jeg fortælle dig. Han er nemlig et af de mennesker, som hver morgen bare gør min dag en lille smule bedre. Han deler ikke kun aviser ud, tværtimod. Nej, han spreder glæde omkring sig, fordi han ikke er bange for at bryde normerne. Han smiler og giver et kram til vildt fremmede mennesker. Og på den måde gør han måske mange mennesker lidt gladere. Hvem ved? Han gør i hvert fald starten på min dag sjovere. For er der nogen bedre måde, end at starte dagen med et smil!? Så i tilfælde af, at han ikke har fået det af vide før, så vil jeg sige tak til avismanden. Tak, fordi du smiler, giver knus, sender kys gennem luften og danser rundt ved busserne på rådhuspladsen.  Og jeg håber, du må få lige så meget glæde tilbage, som du giver!

I går aftes blev brugt i venindernes selskab kombineret med god mad og drinks på bar senere. Lækkert. Emnerne var mænd, belastede unge, klima, vejrmøller, japaneres kultur, denne tids ”mig, mig og mig” kultur, forhold, kærlighed og mænd igen, igen. Utroligt, hvordan mænd aldrig bliver et udtømt emne. Gad vide om de bruger lige så meget tid på at snakke om kvinder? Og vil de så også bruge lige så lang tid på at analysere kvinderne og deres udtalelser?

Derudover lærte jeg noget nyt. Kinesere har ingen svedkirtler. Jo måske nedenunder armene. Men det var der nu tvivl om. Det synes jeg alligevel var lidt vildt. Og jeg kunne ikke, det kan jeg faktisk stadig ikke, forstå hvor deres sved så bliver af?? Desuden fandt jeg ud af, at man kan spare samfundet for energi hvis man tager rulletrappen ned, når der ikke står nok mennesker på den. Det har en af tøserne virkelig taget til sig. For nu tager hun altid rulletrapperne ned, hvis der ikke er nok mennesker på den. Hun forklarede det med, at hun nu kunne tænke “så for fanden. Nu er der ikke nok på rulletrappen. Jeg hopper sgu på”. Det synes jeg var hyldende morsomt. For kunne se hende for mig. Sådan lidt små stresset over, at hun pludselig skulle nå at hoppe på rulletrappen for at spare energi. Førhen tog hun ellers altid bare trapperne, uanset om hun skulle op eller ned. Hun tager stadig trapperne op, fordi det også sparer energi (og kilo). Smart.

Det var vist det, som jeg ville dele med jer, på en kedelig grå søndag. I will be back

Efter jeg havde postet dette indlæg. Måtte fætter straks søge på emnet asiatiske mennesker og svedkirtler. Han kom frem til at asiatiske mennesker ikke sveder mindre. Men de har langt mindre af de “apocrine” kirtler, som er dem der får en til at lugte. Ja men så fik vi det opklaret. Asiatiske mennesker lugter bare bedre, sejt!

Jeg havde ellers fået et fantastisk billede ind i mit hoved om, at hvis asiatiske mennesker kun svedte under armene, så måtte de sommetider have et mindre sved- vandfald under armene. Mit billede i hovedet var fuldstændig som illustreret på dette billede.